Dervisternes spirituelle rejse i Sema
Dervisternes rituelle dans, kendt som Sema, er langt mere end en række drejninger. Det er en fysisk bøn, der blev formet i det 13. århundrede af mystikeren Jalaluddin Rumi. I centrum står forsøget på at overvinde sit eget ego gennem den repetitive bevægelse og opleve en spirituel enhed med det guddommelige. I modsætning til moderne show-drejedanse handler det her ikke om æstetik eller underholdning af et publikum. Hver gestus i Sufisme dans rituel besidder en dyb symbolsk betydning. At tage den mørke kappe af i begyndelsen symboliserer afkastningen af verdslige byrder, mens den høje filthat repræsenterer egoets gravsten.
Kropsholdningens symbolik
Under drejningen strækker dervisterne armene langt ud. Den højre håndflade er åbnet opad mod himlen for at modtage den guddommelige nåde. Den venstre håndflade peger nedad mod jorden for at give denne energi videre til menneskeheden. Danseren fungerer selv blot som en kanal. Denne præcise holdning kræver en dyb fysisk centrering, som kun kan opnås gennem årelang spirituel og fysisk forberedelse.




